
LUCAS CARN
Praktiksøgende Journaliststuderende
HVEM ER JEG?
Siden jeg var helt lille, har jeg altid haft interesse for samfundet omkring mig, og særligt de historier vi fortæller hinanden. Jeg kan huske under folketingsvalget i 2007, da jeg, på trods af mine kun 9 år, så en af de mange debatter, der kørte på tv. Under denne debat snakkede Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti om de voldelige og kriminelle indvandrere, og det fik mig til at tænke.
Jeg havde nemlig venner, som netop var indvandrere, min far er også selv indvandret fra England, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor Pia Kjærsgaard ikke fortalte om dem, i stedet for de kriminelle. Det var her jeg vidste, at jeg gerne ville beskæftige mig med samfundet, og min passion for dette er kun blevet større med årene.
Mit fokus har altid været politik, om det er i Danmark eller ude i verdenen, så kan jeg ikke undgå at følge med i, undersøge og snakke om politik. Jeg har altid haft en forkærlighed for skrift og radio, da jeg føler, jeg bedst kan udfolde mig indenfor disse medier.
Jeg har i løbet af min tid på journalisthøjskolen prøvet kræfter med alt fra Aalborgensiske lokalnyheder, radioprogrammer, skriftlige features og reportager, både på skrift og med video. Jeg har igennem det sidste år også været radiovært på skolens egen radiokanal, Genlüd.
Mit navn er Lucas Carn, jeg er 22 år gammel og oprindeligt fra nordens Paris, også kendt i visse kredse som Aalborg. Udover det spiller jeg guitar i min fritid, elsker at lære nye ting om alting, nogle ville nok endda beskrive mig som en supernørd med en ordentlig klæbehjerne, og er aldrig bange for at møde en ny udfordring.
En god praktikplads for mig ville være et sted, hvor jeg ville kunne få lov til at fordybe mig i tingene, have plads til at fejle, og et sted man ikke har lyst til at tage hjem om eftermiddagen. Jeg kan selv bidrage med massere af gåpåmod, et åbent sind og måske også et godt grin nu og da. Hvis i gerne vil vide mere om hvem jeg er, eller bare vil minimere ensomheden i disse corona tider, så er i velkomne til at ringe!
UDVALGTE PRODUKTIONER
Herunder finder du et udvalg af nogle af de produktioner, jeg har lavet i min tid på Journalisthøjskolen
ARBEJDE
Telefoninterviewer hos Gallup, København
2017
Researcher og mødebooker hos EGN Danmark, København
2017-2018
Sad ved Gallup i København og interviewede folk fra hele landet til forskellige undersøgelser.
Var ansat fuld tid ved EGN Danmark til at opspore og booke møder med potentielle medlemmer af faglige netværk. Arbejdede meget med cold calling, samt opsporing af specifikke kompetencer.
Researchkonsulent og headhunter hos DEDIKATION. København
2018
Arbejdede som headhunter i en lille rekrutteringsvirksomhed. Mine arbejdsopgaver var at opdrive kandidater til forskellige jobstillinger, og herefter screene dem telefonisk og afdække deres kompetencer.
UDDANNELSE
Vesterkærets skole, folkeskole, Aalborg
2004-2014
Aalborg Katedralskole, STX, Aalborg
2014-2017
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, journalistuddannelsen, Aarhus
2018-nu
FRIVILLIGT
Bestyrelsesmedlem, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, København
2014-2017
Forretningsudvalgsmedlem, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, København
2014-2016

Podcastvært på Talentlab, Radio 4, Aarhus
2019-nu
Radiovært, Genlüd, Aarhus
2019-nu
ANDRE KOMPETENCER
Sprog
-Dansk, engelsk og norsk
Videoredigering
-Imovie
-Final Cut Pro
Lydredigering
-Hindenburg
-Garageband
Dataprogrammer
-Excel
-Datawrapper
-Thinglink